Gå til indhold

Fri fragt ved køb over 1.000 kr.

Retur og ombytning

Hos SESU har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler på SESU.dk. Fortrydelsesfristen løber fra den dag, du modtager din ordre. 

Hvis du ønsker at fortryde dit køb, skal du kontakte os inden udløbet af de 14 dage. Herefter har du yderligere 14 dage til at sende varen retur. 

Du står selv for returfragten, og vi anbefaler, at du sender varen med tracking, så du kan dokumentere, at den er sendt retur. 

Sådan returnerer du

Ønsker du at returnere en vare, skal du først kontakte os på info@sesu.dk. Oplys gerne dit ordrenummer og hvilke varer du ønsker at returnere. 

Når du sender varen retur, skal den være forsvarligt emballeret, så den ikke bliver beskadiget under transporten. Hvis varen er blevet beskadiget, har fået ridser eller på anden måde er blevet forringet, kan vi fratrække et beløb svarende til værdiforringelsen i din tilbagebetaling. 

Vedlæg gerne en kopi af din ordrebekræftelse eller en seddel med dit ordrenummer og dine kontaktoplysninger. Det er ikke et krav, men det gør behandlingen af din returnering hurtigere. 

Hvor skal jeg sende min returvare?

Returvarer og varer i forbindelse med reklamation sendes til:

SESU
Næsbyvej 6
4200 Slagelse
Danmark

Bemærk: Vi modtager ikke returvarer sendt pr. efterkrav eller lignende. 

Tilbagebetaling

Når vi har modtaget din returvare, gennemgår vi varen og kontrollerer dens stand. Denne kontrol tager normalt 1-3 hverdage, men er typisk gennemført inden for 24 timer.

Ved en fuld fortrydelse af købet tilbagebetaler vi det beløb, du har betalt for varen, samt den oprindelige standardleveringsomkostning. Du betaler selv for returfragten, medmindre andet er aftalt.

Tilbagebetalingen sker til det betalingsmiddel, du brugte ved købet. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, eller indtil du har dokumenteret, at varen er sendt retur.

Når vi har behandlet din returnering, vil beløbet normalt være synligt på din konto inden for 5-10 hverdage, afhængigt af din bank.

Ombytning

Ønsker du at ombytte en vare til en anden model eller farve, står du selv for returfragten samt fragten for den nye vare. 

Det gælder også, hvis den nye vare har en værdi på over 1.000 kr. og dermed normalt ville være omfattet af vores fri-fragt-grænse. 

Kontakt os gerne inden du sender varen retur, så hjælper vi dig med at finde den bedste løsning. 

Uafhentede pakker

Hvis du ikke afhenter din pakke i pakkeshoppen, bliver den som udgangspunkt sendt retur til os. 

En uafhentet pakke er ikke det samme som at gøre brug af fortrydelsesretten. Hvis du ønsker at fortryde dit køb, skal du derfor kontakte os og give os besked om dette. 

Ved uafhentede pakker opkræver vi 100 kr. pr. pakke for returfragten. 

Vi anbefaler derfor, at du kontakter os, hvis du ønsker at returnere en ordre. Det gør det samtidig lettere for os at identificere din ordre, da fragtleverandøren i nogle tilfælde kan sætte en ny label oven på den oprindelige. 

Reklamation

Hos SESU har du 24 måneders reklamationsret på dine varer. 

Hvis du oplever en fejl eller mangel ved et produkt, skal du kontakte os, så vi kan vurdere sagen og finde den rigtige løsning. Afhængigt af situationen kan løsningen være reparation, ombytning, prisafslag eller tilbagebetaling. 

Reklamationsretten dækker ikke fejl eller skader, der skyldes forkert brug, manglende vedligeholdelse, almindeligt slid eller anden skade, som ikke skyldes en mangel ved varen. 

Hvis reklamationen er berettiget, afholder SESU omkostningerne forbundet med returneringen og den videre håndtering af varen. 

Sådan laver du en reklamation

Kontakt os på info@sesu.dk, og oplys dit ordrenummer samt beskriv problemet så detaljeret som muligt.

Vedlæg gerne billeder af varen og den eventuelle fejl eller skade. Det gør det lettere for os at vurdere sagen og hjælper os med at behandle din reklamation hurtigere. 

Du skal reklamere inden for rimelig tid, efter du har opdaget manglen. Reklamerer du inden for to måneder efter, at du har opdaget manglen, anses reklamationen som udgangspunkt for at være rettidig. 

Husk: Pak altid en vare, der skal returneres, forsvarligt ind, så den er beskyttet under transporten.